Gudrun Hasle 21.06 – 17.07

 

 

Med Gudrun Hasle er RoofTop halvvejs i sit udstillingsprogram. Jeg prøver ikke at grade er et værk, der skriver sig ind i et af de væsentligste aspekter ved Hasles praksis; en hudløs ærlighed omkring sårbarhed, der viser sig på to forskellige måder. Først og fremmest er der udsagnet, der, på trods af sit ekstremt personlige afsæt, ender med at stå stærkt og almengældende for de fleste mennesker. Den følsomhed, Hasle beskriver, er ikke enestående men snarere noget, som størstedelen kan relatere sig til.

Ved siden af den åbne sårbarhed er der den anden side af Hasles praksis, der komplimenterer den første. Hasle er ordblind, og derfor er hendes tekstværker ofte præget af stavefejl. Effekten af de på en gang personlige og universelle udsagn, Hasle skaber, bliver forstærket af de små fejl, der forstyrrer beskuerens afkodning af teksten. På sin vis vender Hasle situationen om og gør sin beskuer ordblind over for det sprog, hun selv skaber. For mange er læsningen af en enkelt sætning uden besvær, men Hasles ord udfordrer og kræver mere opmærksomhed, tid og rummelighed. Dertil står værket også uden parader; det vedkender og står ved sine egne fejl. Et udsagn som Jeg prøver ikke at grade ender med at syne så meget desto mere sårbart i kraft af, at det er stavet forkert. 

Sociale regler og skikke i det offentlige rum dikterer, at man færdes med en facade, og følelserne sidder sjældent uden på tøjet. De følelser trækker Hasle frem til overfladen, og værket Jeg prøver ikke at grade kan på den måde stå som en håndsrækning eller en anerkendelse til alle dem, der hver dag passerer fordi.

Gudrun Hasle (1979 DK) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i Kbh. og Det Fynske Kunstakademi med afgang i 2008. Nogle af hendes tidligere soloudstillinger tæller bl.a. ’Haw can I schem’ (2016) på Horsens Kunstmuseum, ’Dem der kom før mig’ (2015) på Vejen Kunstmuseum og ’My Charlthodt as a Expat’ (2015) på Brandts Kunsthal. Senest har Hasle udstillet solo på Galleri Tom Christoffersen under titlen ’Colors, patterns and random thoughts’ (2019). Hasles værker er en del af samlingerne på Statens Museum for Kunst, Horsens Kunstmuseum, ARKEN Museum for Moderne Kunst og Det Nationale Fotomuseum.